At krydse de gule prikker…

Flere gange, end jeg kan tælle på to hænder, har jeg stået med fødderne bevidst plantet på de gule prikker på perronkanten. Ikke fordi jeg ventede på et tog og bare ville mærke suset når det kom kørende, men fordi jeg alle gangene har overvejet at flytte fødderne de sidste 75cm og dermed havne nede på skinnerne.

Lasse Rimmer skrev d. 17. december på sin Twitter-profil; “Mit hjerte bløder for enhver, der rammes af depression. Men hvis du springer ud foran et tog, så er du lavet af lort, deprimeret eller ej”.

Flere gange end jeg kan tælle på to hænder, har jeg stået med fødderne bevidst plantet på de gule prikker, fordi mit højeste ønske var at komme fri af depressionens tyngde og fordi det, da jeg havde det værst, føltes som den eneste udvej.

Trods min store mængde empati, min medmenneskelighed, min kærlighed til menneskene omkring mig, har jeg ifølge Lasse Rimmer, flere gange end jeg kan tælle på to hænder, været ekstremt tæt på, på grund af en sygdom jeg ikke selv har valgt, at ryge ind under kategorien “mennesker lavet af lort”.

Når man står der på perronkanten og hvis man vælger at krydse de gule prikker, flytte fødderne de sidste 75cm og dermed havne nede på skinnerne, ved jeg at det ikke er fordi man ønsker at gøre andre ondt, men fordi man selv har så ondt, at den eneste måde man kan slippe for tanker og smerte er ved at træde ud foran toget.

For at blive i Lasse Rimmers glimrende tone og voksne ordvalg, får jeg lyst til at råbe til ham og alle der deler hans holdning, at det er sygdommen der er lavet af lort og ikke mennesket!

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *