Når jeg står stille bliver jeg stresset

Sidste gang der kom en status fra alle beboerne bag den røde dør, var august 2017.

Grunden er ikke, at det har været et dårligt år, men derimod, at vi sjældent har været hjemme samtidig og det derfor har været svært for mig at at give en opdatering på, hvordan det går os alle fem – Sårbarheden, Skizotypien, Depressionen, Ensomheden og jeg.

Continue Reading

Jeg må være vokset mindst én meter…

…sådan føles det i hvertfald.

I et godt stykke tid har jeg gået rundt med hovedet i skyerne og set verden oppefra. Det er jo ikke sket så mange gange i mit voksne liv, så jeg suger alt det gode ud af de lyserøde skyer og håber det varer lidt tid endnu.

Jeg har de første fire måneder af 2017, haft en mængde energi jeg med sikkerhed kan sige, at jeg ikke har haft i 10 år. Jeg ved ikke, hvor den præcis kommer fra.

Continue Reading

Alle de ting jeg sagtens kan

Det går godt for tiden. Sådan rigtig godt faktisk.

Min kalender er hver dag fyldt til kanten og presser jeg flere aftaler, projekter og gøremål ind, flyder den over. Der er mange ting, og jeg ville da lyve hvis jeg påstod at jeg slet ikke var stresset. Jeg hæfter mig dog ved, at det 90% af tiden er stress på den gode måde og at jeg kun er bukket under for presset og løbet tudende hjem én gang på 3 måneder. Det er stort!

Continue Reading

Vil du med en tur i IKEA?

Jeg tænker du sikkert har prøvet det. At stå på lageret i et IKEA varehus, omringet af meter høje stigereoler med varer pakket i kasser og organiseret efter nummererede pladser. At gå med den lille seddel i hånden, hvor man har noteret et reol- og pladsnummer, og forsøge at finde frem til den vare man skal bruge.

Skalerer man billedet lidt ned, dæmper lyset og måske fjerner halvdelen af reolerne er det som at være inde i mit hoved.

Continue Reading

‘Nej’ er også et ord

Der findes ét bestemt ord som er en yderst sjælden gæst i mit ordforråd. Det har tre bogstaver og må være på top tre over de ord man først lærer som barn. Om jeg har opbrugt min kvote af ordet i mine første leveår ved jeg ikke, men ordet synes at være gået i glemmebogen og når det et par gange om året finder vej ud over mine læber, smager det mærkeligt og jeg bliver i tvivl om jeg overhovedet udtaler det rigtigt.

Continue Reading