Hvem er det der banker?

Hvis du banker på den røde dør, er det ikke sikkert jeg lukker op. Du skal faktisk være ekstremt heldig hvis du skal fange mig på en dag hvor solen skinner og fuglene kvidrer. De dage findes der fem af på et år. Hvis den sjette skulle gå hen og melde sig, er det fordi jeg har vundet i lotto.

Mine vægge og gulve er hvide. Det besluttede jeg, at de skulle være dengang jeg flyttede ind og naivt troede, at jeg efterlod alt det mørke bag hoveddøren til den gamle lejlighed. Men mørket flyttede med ind bag den røde dør, det kryber langs panelerne, gemmer sig under sofahynderne, bag bøgerne i reolen og i skuffen i køkkenet ved siden af havregrynene. Når jeg slår øjnene op om morgenen, åbner jeg som det første skuffen med havregrynene og tjekker efter om det skulle være flygtet i løbet af natten. Det er endnu ikke sket og jeg har boet her i tre år.

Jeg kunne også undlade at åbne skuffen og dermed undgå at blive konfronteret med mørket, men det skulle jo være så sundt at spise morgenmad og ingen skal fortælle mig, at jeg ikke gør et forsøg på at få en god start på dagen.

Der er heldigvis dage, hvor jeg kan lukke skuffen når jeg har spist mine havregryn og ikke se mere til mørket den dag. Der er dage hvor fuglene kvidrer selvom solen ikke skinner og dage hvor solen skinner men fuglene er stille. Man kan vel heller ikke få det hele på én gang?

Når man er 26 år og på sit forholdsvis korte liv har haft besøg af en depression så svær, at man har ligget i en hospitalsseng på Rigshospitalet i 278 dage, kan man nok ikke undgå at blive lidt bange når der bliver banket på den røde dør.

Igår var det depressionen der bankede på den røde dør, men jeg valgte ikke at lukke op, for aldrig mere skal den få lov at tynge mig så meget ned, at det tager mig 278 dage at komme på benene igen.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *