På en dag som i dag

Hvad sker der med mig, mens jeg sover? Hvem er det, der i takt med, at jeg lader op, sidder på sengekanten og suger al energien ud af mig?

Som når man sætter telefonen i opladeren og forventer at den lader op, men efter flere timer og når man står og skal ud af døren, finder ud af at man ikke har fået tændt for kontakten. Sådan føles det. Jeg går i seng med forventingen om at vågne op med en ny mængde energi der skal bære mig igennem dagen, men vågner op efter de anbefaldede 8 timer og opdager, at nogen har trukket stikket ud og efterladt mig med mindre energi end da jeg gik i seng.

Sådan begynder en del af mine dage. Med mindre energi end jeg havde aftenen før. Disse dage starter tungt og på disse dage er jeg afhængig af andres energi. Det i sig selv kan være problematisk, fordi jeg ofte er så flad for energi, at jeg ikke formår at åbne den røde dør og lukke andre ind.

Men der er heldigvis dage hvor min stædighed vinder. Dage hvor min stædighed sørger for, at jeg får begge ben udover sengekanten og formår at åbne den røde dør. Enten for at lukke andre ind eller for at tage sårbarheden i hånden, så vi sammen kan gå ud og smække døren bag os.

Sådan en dag vågnede jeg til i dag. Opladerstikket var på mystisk vis blevet trukket i løbet af natten og jeg var ikke længe om at beslutte, at jeg ikke ville formå at komme ud af sengen i dag. Men stædigheden ville have det anderledes og 10 min senere sad jeg på min cykel. Stædigheden vidste nok, at jeg med garanti ville kunne lade op, hvis jeg overholdt min aftale med min bror. En lille time i min brors selskab gjorde mig i stand til at samle nok energi til at overholde en aftale med en veninde. Et par timer i min venindes selskab gjorde mig i stand til at overholde min løbeaftale og sådan gik dagen.

Min stædighed kan både spænde ben, men i den grad også sørge for, at jeg kommer igennem en dag hvor jeg vågner med helt flade batterier.

Jeg balancerer konstant på en fin grænse mellem at lægge min egen energi hos andre og huske at tage lidt igen, så jeg ikke når at løbe tør. Det er en balance, der for mig er meget svær at finde, men jeg har besluttet mig for at øve ind til jeg finder den.

 

 

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *