Fra psykiatrisk skadestue til Stockholm

Du har SOMMERFERIE! Er det ikke dejligt? Nu kan du slappe af, sove længe og gøre præcis hvad du har lyst til. Ferie er skønt og vi er da glade, ikk?

Min sommerferie startede på psykiatrisk akutmodtagelse på Bispebjerg. Der er aircondition, for det meste meget stille og så er der saftevand ad libitum. Det er vist også det eneste positive der er at sige om det sted. Jeg har været der mange gange før, men der er som regel længe imellem for det er absolut ikke et ferieresort jeg ønsker at vende tilbage til.

For mig, er det en meget svær beslutning at åbne døren til skadestuen, lade mig registrere med mit CPR-nummer for derefter at blive lukket igennem slusen og ind i venteværelset. Ikke desto mindre har det været nødvendigt, alle de gange jeg har siddet på de alt for hårde stole og drukket saftevand og jeg ved jo, at når jeg først er kommet igennem visitationszonen, plejer der at sænke sig en ro jeg sjældent oplever andre steder. Med et par timers mellemrum kommer der en sygeplejerske ind i venteværelset, henter den næste i køen ind til en afhøring, for efter et par minutter at genne denne tilbage til venteværelset, hvor man kan nå at drikke yderligere en kande saftevand inden lægen kommer. Denne gang var saftevanden gul i stedet for rød som den plejer at være, og da jeg opdagede det, føltes det hele pludselig anderledes og uforudsigeligt. Pludselig vidste jeg ikke hvad der ventede bag den låste dør, udover en lukket afdeling, hvor jeg formentlig ville komme til at tilbringe weekenden.

Continue Reading

Hvem er det der banker?

Hvis du banker på den røde dør, er det ikke sikkert jeg lukker op. Du skal faktisk være ekstremt heldig hvis du skal fange mig på en dag hvor solen skinner og fuglene kvidrer. De dage findes der fem af på et år. Hvis den sjette skulle gå hen og melde sig, er det fordi jeg har vundet i lotto.

Mine vægge og gulve er hvide. Det besluttede jeg, at de skulle være dengang jeg flyttede ind og naivt troede, at jeg efterlod alt det mørke bag hoveddøren til den gamle lejlighed. Men mørket flyttede med ind bag den røde dør, det kryber langs panelerne, gemmer sig under sofahynderne, bag bøgerne i reolen og i skuffen i køkkenet ved siden af havregrynene. Når jeg slår øjnene op om morgenen, åbner jeg som det første skuffen med havregrynene og tjekker efter om det skulle være flygtet i løbet af natten. Det er endnu ikke sket og jeg har boet her i tre år.

Jeg kunne også undlade at åbne skuffen og dermed undgå at blive konfronteret med mørket, men det skulle jo være så sundt at spise morgenmad og ingen skal fortælle mig, at jeg ikke gør et forsøg på at få en god start på dagen.

Continue Reading
1 3 4 5