Når sårbarheden stjæler livsglæden

For et halvt år siden, kom jeg til at drømme. Jeg drømte højt, fortalte andre om min drøm og begyndte at planlægge for at få drømmen til at gå i opfyldelse. Det var noget nyt, det der med at drømme og da det var længe siden jeg sidst havde drømt om noget, blev jeg grebet af stemningen.

Det er egentlig en fantastisk ting at kunne drømme. At kunne bruge timevis på at drømme sig væk, leve sig ind i noget, arbejde hen i mod det og vigtigst af alt glæde sig. Det der med at glæde sig, er ikke en selvfølge for mig. Det er noget sårbarheden en sjælden gang i mellem giver mig lov til. Med denne drøm fik jeg lov til at glæde mig bare en smule, og det var stort.

Jeg drømte om en vandretur på Caminoen. En vandretur på Caminoen der var gået fra at være en tanke, til at være et ønske, til at være en drøm der var meget tæt på at gå i opfyldelse. Den første drøm i mange år, der var tæt på at gå i opfyldelse.

Continue Reading