Vil du med en tur i IKEA?

Jeg tænker du sikkert har prøvet det. At stå på lageret i et IKEA varehus, omringet af meter høje stigereoler med varer pakket i kasser og organiseret efter nummererede pladser. At gå med den lille seddel i hånden, hvor man har noteret et reol- og pladsnummer, og forsøge at finde frem til den vare man skal bruge.

Skalerer man billedet lidt ned, dæmper lyset og måske fjerner halvdelen af reolerne er det som at være inde i mit hoved.

Continue Reading

Den der ensomhed vi ikke taler om

Der bor et monster under min seng!

Jeg bliver aldrig siddende alt for længe på sengekanten i frygt for, at det griber fat i mine ankler og trækker mig ind under. Frygten genkender jeg fra dengang der ikke boede noget monster under min seng, men hvor jeg var overbevist om at der gjorde, fordi jeg havde set det med mine egne øjne i en tegnefilm. Den største forskel er at mit monster ikke spiser små børn, men derimod voksne og at det ikke sluger dig i én mundfuld men tager én lille bid ad gangen og gerne gemmer lidt til senere for at trække pinen ud.

Continue Reading

1-0 til mig!

Dagen før jeg startede i praktik i forbindelse med mit pædagogstudie, skrev jeg et succeskriterie ned på en lap papir. Det følte jeg, at jeg var nødt til fordi jeg stod overfor et kæmpe bjerg jeg skulle bestige og ikke havde den fjerneste idé om, hvor god form jeg var i.

Continue Reading

‘Nej’ er også et ord

Der findes ét bestemt ord som er en yderst sjælden gæst i mit ordforråd. Det har tre bogstaver og må være på top tre over de ord man først lærer som barn. Om jeg har opbrugt min kvote af ordet i mine første leveår ved jeg ikke, men ordet synes at være gået i glemmebogen og når det et par gange om året finder vej ud over mine læber, smager det mærkeligt og jeg bliver i tvivl om jeg overhovedet udtaler det rigtigt.

Continue Reading

Den dag sårbarheden tog mig i hånden

Det er 1162 dage siden jeg sidst stod op for at gå på arbejde. Der er gået 1.673.280 minutter siden jeg sidst skulle sætte en alarm, gå i bad, spise morgenmad og gå op til stationen for at tage toget på arbejde. For to uger siden vidste jeg ikke, at det var en rutine jeg havde savnet. Det fandt jeg ud af, den dag hvor sommerferien for alvor sluttede, den dag hvor jeg startede i praktik og skulle møde kl. 8, den dag hvor jeg for første gang i 1162 dage var en del af myldretiden.

Continue Reading