Vil du med en tur i IKEA?

Jeg tænker du sikkert har prøvet det. At stå på lageret i et IKEA varehus, omringet af meter høje stigereoler med varer pakket i kasser og organiseret efter nummererede pladser. At gå med den lille seddel i hånden, hvor man har noteret et reol- og pladsnummer, og forsøge at finde frem til den vare man skal bruge.

Skalerer man billedet lidt ned, dæmper lyset og måske fjerner halvdelen af reolerne er det som at være inde i mit hoved.

Continue Reading

Den der ensomhed vi ikke taler om

Der bor et monster under min seng!

Jeg bliver aldrig siddende alt for længe på sengekanten i frygt for, at det griber fat i mine ankler og trækker mig ind under. Frygten genkender jeg fra dengang der ikke boede noget monster under min seng, men hvor jeg var overbevist om at der gjorde, fordi jeg havde set det med mine egne øjne i en tegnefilm. Den største forskel er at mit monster ikke spiser små børn, men derimod voksne og at det ikke sluger dig i én mundfuld men tager én lille bid ad gangen og gerne gemmer lidt til senere for at trække pinen ud.

Continue Reading

1-0 til mig!

Dagen før jeg startede i praktik i forbindelse med mit pædagogstudie, skrev jeg et succeskriterie ned på en lap papir. Det følte jeg, at jeg var nødt til fordi jeg stod overfor et kæmpe bjerg jeg skulle bestige og ikke havde den fjerneste idé om, hvor god form jeg var i.

Continue Reading

‘Nej’ er også et ord

Der findes ét bestemt ord som er en yderst sjælden gæst i mit ordforråd. Det har tre bogstaver og må være på top tre over de ord man først lærer som barn. Om jeg har opbrugt min kvote af ordet i mine første leveår ved jeg ikke, men ordet synes at være gået i glemmebogen og når det et par gange om året finder vej ud over mine læber, smager det mærkeligt og jeg bliver i tvivl om jeg overhovedet udtaler det rigtigt.

Continue Reading

Når sårbarheden stjæler livsglæden

For et halvt år siden, kom jeg til at drømme. Jeg drømte højt, fortalte andre om min drøm og begyndte at planlægge for at få drømmen til at gå i opfyldelse. Det var noget nyt, det der med at drømme og da det var længe siden jeg sidst havde drømt om noget, blev jeg grebet af stemningen.

Det er egentlig en fantastisk ting at kunne drømme. At kunne bruge timevis på at drømme sig væk, leve sig ind i noget, arbejde hen i mod det og vigtigst af alt glæde sig. Det der med at glæde sig, er ikke en selvfølge for mig. Det er noget sårbarheden en sjælden gang i mellem giver mig lov til. Med denne drøm fik jeg lov til at glæde mig bare en smule, og det var stort.

Jeg drømte om en vandretur på Caminoen. En vandretur på Caminoen der var gået fra at være en tanke, til at være et ønske, til at være en drøm der var meget tæt på at gå i opfyldelse. Den første drøm i mange år, der var tæt på at gå i opfyldelse.

Continue Reading