Det blæser en smule heroppe på toppen…

Der er egentlig en ret fin udsigt, heroppe på toppen. En udsigt de fleste mennesker oplever i deres liv og som er nem at tage forgivet. Jeg har tit tænkt over udsigten og hvordan mon mit liv ville se ud fra den vinkel, men jeg har aldrig turde håbe på selv at komme til at opleve den. Håb er ikke det jeg har haft mest af i mit liv.

Continue Reading

Alle de skridt jeg har gået på et år

En kæmpe portion ærlighed har ligget gemt i en lille æske på én af de mange lagerreoler der står side om side inde i mit hoved. På æsken står der “8. juni 2016”.

Den har ligget der i et helt år og for få dage siden fandt jeg den frem og pustede det centimeter tykke lag støv af. I æsken lå en nedfældet beskrivelse af, hvordan det var at være mig for et år siden. En beskrivelse der indeholdt så meget ærlighed at jeg har måtte gemme den væk i en forseglet æske, fordi jeg ikke før nu har kunne rumme det.

Continue Reading

Alle de ting jeg sagtens kan

Det går godt for tiden. Sådan rigtig godt faktisk.

Min kalender er hver dag fyldt til kanten og presser jeg flere aftaler, projekter og gøremål ind, flyder den over. Der er mange ting, og jeg ville da lyve hvis jeg påstod at jeg slet ikke var stresset. Jeg hæfter mig dog ved, at det 90% af tiden er stress på den gode måde og at jeg kun er bukket under for presset og løbet tudende hjem én gang på 3 måneder. Det er stort!

Continue Reading

Er jeg sindssyg nu? For i dag går jeg i ét med væggene

I halvandet år, cyklede jeg fra Østerbro til CBS på Frederiksberg, forfulgt og overvåget hele vejen. Det resulterede i, at jeg gradvist satte farten op, kørte hurtigere og hurtigere og så endda på en cykel uden gear. Selvom det er nogle år siden jeg blev forfulgt, kan jeg den dag i dag ikke cykle langsomt. Når jeg cykler, cykler jeg hurtigt, for det gælder om at få skabt så stor afstand som muligt, til dem der kører bag mig.

Jeg forsøger at holde farten i alt hvad jeg laver og sådan vil jeg nok altid have det. Når man først har været rigtig bange for noget og stadig frygter, at det vender tilbage, stopper man vel ikke bare op og sætter sig ned og slapper af? Hvis jeg træder langsommere i pedalerne og sænker farten, er jeg bange for at symptomerne indhenter mig og at det hele starter forfra.

Continue Reading